På Odden af hans hedenske Sværd
P Odden af hans hedenske Sv rd Lyrics
| Song | På Odden af hans hedenske Sværd |
| Artist | Svartsot |
| Album | Mulmets Viser |
| Download | Image LRC TXT |
| Lejesvend og from lærd var han, | |
| Stormfuldt, lød han flerre herrer, | |
| Gram, grov og mægtig, | |
| Ve dem, der spotted' hans guds ord. | |
| Han lært' dem alt om kristendom, | |
| Den sande' guds evangelium, | |
| Der sættes pris på nåde, | |
| Til den pris havde han ikke råd. | |
| Han fortalt' dem alt om kristendom, | |
| Og hans barmhjertige herre, | |
| Før han sveg dem og stak deres øjen ud, | |
| Med odden af hans hedenske sværd. | |
| Thangbrand hed han, | |
| Den vildfarne spåmand, | |
| Et fredens bud på hans spidse kors. | |
| 'Tæmmes kan du ej', sagde kongen, | |
| 'på Island skal du forkynde om hvidekrist.' | |
| Han tog hans bog og blev af vinden båren, | |
| Og viste synderne hans barmhjertighed. | |
| En mørk morgen gryed' da han kom, | |
| For mange ville bløde på hans torned' krans. | |
| Thangbrand - vis dem vejen | |
| Snart landed' han på Islandsk strand, | |
| Hvor folk mored' sig med drikkelag og hor. | |
| 'Dette duer ej, her er noget at gøre, | |
| Huskes skal dagen, hvor frelsen kom!' | |
| Han sparkede kroens dør ind, | |
| Og tren frem med alvorlig sind, | |
| Som en mand besat af himmerige, | |
| Sporet frem mod de vanhellige. | |
| 'Alle her skal høre mit budskab, | |
| Om gud, den mægtige herre, | |
| Eller lide en ussel død, | |
| På odden af mit hedenske sværd.' | |
| Og skjaldene, de så på, | |
| Og grinte over det de så, | |
| Kvad vider om munkens vrede, | |
| Ham uden hår på kinden bred. | |
| Thangbrand loved' løn for haanen, | |
| Til dem alle og enhver; | |
| At spidde deres vantro hoveder, | |
| På odden af hans hedenske sværd. | |
| Der byggedes to bavne, så store og så høje, | |
| Så guderne kunn' dømme fra himlenes borge, | |
| Da udså Thangbrand den djærv'ste af mänd, | |
| Den drøj'ste bersærk landet kunn' yde. | |
| 'Gennem luen må du løbe, så rask du kan, | |
| Det lader sig gøre, det jeg kræver af dig! | |
| Et blus er velsignet af mig og vorherre, | |
| Det andet asernes og vanernes skære. | |
| Gennem mit skal du gå uden men, | |
| Et vidnesbyrd at min gud er størst! | |
| I dit bål kan du brände som var du af halm, | |
| Den gamle enøjede kan dig ej bevare!' | |
| Helskindet kom han gennem asernes ild, | |
| Mens heden fra kristi bål holdt ham tilbage... |
| Lejesvend og from l rd var han, | |
| Stormfuldt, l d han flerre herrer, | |
| Gram, grov og m gtig, | |
| Ve dem, der spotted' hans guds ord. | |
| Han l rt' dem alt om kristendom, | |
| Den sande' guds evangelium, | |
| Der s ttes pris p n de, | |
| Til den pris havde han ikke r d. | |
| Han fortalt' dem alt om kristendom, | |
| Og hans barmhjertige herre, | |
| F r han sveg dem og stak deres jen ud, | |
| Med odden af hans hedenske sv rd. | |
| Thangbrand hed han, | |
| Den vildfarne sp mand, | |
| Et fredens bud p hans spidse kors. | |
| ' T mmes kan du ej', sagde kongen, | |
| ' p Island skal du forkynde om hvidekrist.' | |
| Han tog hans bog og blev af vinden b ren, | |
| Og viste synderne hans barmhjertighed. | |
| En m rk morgen gryed' da han kom, | |
| For mange ville bl de p hans torned' krans. | |
| Thangbrand vis dem vejen | |
| Snart landed' han p Islandsk strand, | |
| Hvor folk mored' sig med drikkelag og hor. | |
| ' Dette duer ej, her er noget at g re, | |
| Huskes skal dagen, hvor frelsen kom!' | |
| Han sparkede kroens d r ind, | |
| Og tren frem med alvorlig sind, | |
| Som en mand besat af himmerige, | |
| Sporet frem mod de vanhellige. | |
| ' Alle her skal h re mit budskab, | |
| Om gud, den m gtige herre, | |
| Eller lide en ussel d d, | |
| P odden af mit hedenske sv rd.' | |
| Og skjaldene, de s p, | |
| Og grinte over det de s, | |
| Kvad vider om munkens vrede, | |
| Ham uden h r p kinden bred. | |
| Thangbrand loved' l n for haanen, | |
| Til dem alle og enhver | |
| At spidde deres vantro hoveder, | |
| P odden af hans hedenske sv rd. | |
| Der byggedes to bavne, s store og s h je, | |
| S guderne kunn' d mme fra himlenes borge, | |
| Da uds Thangbrand den dj rv' ste af m nd, | |
| Den dr j' ste bers rk landet kunn' yde. | |
| ' Gennem luen m du l be, s rask du kan, | |
| Det lader sig g re, det jeg kr ver af dig! | |
| Et blus er velsignet af mig og vorherre, | |
| Det andet asernes og vanernes sk re. | |
| Gennem mit skal du g uden men, | |
| Et vidnesbyrd at min gud er st rst! | |
| I dit b l kan du br nde som var du af halm, | |
| Den gamle en jede kan dig ej bevare!' | |
| Helskindet kom han gennem asernes ild, | |
| Mens heden fra kristi b l holdt ham tilbage... |
| Lejesvend og from l rd var han, | |
| Stormfuldt, l d han flerre herrer, | |
| Gram, grov og m gtig, | |
| Ve dem, der spotted' hans guds ord. | |
| Han l rt' dem alt om kristendom, | |
| Den sande' guds evangelium, | |
| Der s ttes pris p n de, | |
| Til den pris havde han ikke r d. | |
| Han fortalt' dem alt om kristendom, | |
| Og hans barmhjertige herre, | |
| F r han sveg dem og stak deres jen ud, | |
| Med odden af hans hedenske sv rd. | |
| Thangbrand hed han, | |
| Den vildfarne sp mand, | |
| Et fredens bud p hans spidse kors. | |
| ' T mmes kan du ej', sagde kongen, | |
| ' p Island skal du forkynde om hvidekrist.' | |
| Han tog hans bog og blev af vinden b ren, | |
| Og viste synderne hans barmhjertighed. | |
| En m rk morgen gryed' da han kom, | |
| For mange ville bl de p hans torned' krans. | |
| Thangbrand vis dem vejen | |
| Snart landed' han p Islandsk strand, | |
| Hvor folk mored' sig med drikkelag og hor. | |
| ' Dette duer ej, her er noget at g re, | |
| Huskes skal dagen, hvor frelsen kom!' | |
| Han sparkede kroens d r ind, | |
| Og tren frem med alvorlig sind, | |
| Som en mand besat af himmerige, | |
| Sporet frem mod de vanhellige. | |
| ' Alle her skal h re mit budskab, | |
| Om gud, den m gtige herre, | |
| Eller lide en ussel d d, | |
| P odden af mit hedenske sv rd.' | |
| Og skjaldene, de s p, | |
| Og grinte over det de s, | |
| Kvad vider om munkens vrede, | |
| Ham uden h r p kinden bred. | |
| Thangbrand loved' l n for haanen, | |
| Til dem alle og enhver | |
| At spidde deres vantro hoveder, | |
| P odden af hans hedenske sv rd. | |
| Der byggedes to bavne, s store og s h je, | |
| S guderne kunn' d mme fra himlenes borge, | |
| Da uds Thangbrand den dj rv' ste af m nd, | |
| Den dr j' ste bers rk landet kunn' yde. | |
| ' Gennem luen m du l be, s rask du kan, | |
| Det lader sig g re, det jeg kr ver af dig! | |
| Et blus er velsignet af mig og vorherre, | |
| Det andet asernes og vanernes sk re. | |
| Gennem mit skal du g uden men, | |
| Et vidnesbyrd at min gud er st rst! | |
| I dit b l kan du br nde som var du af halm, | |
| Den gamle en jede kan dig ej bevare!' | |
| Helskindet kom han gennem asernes ild, | |
| Mens heden fra kristi b l holdt ham tilbage... |
YouTube Results (More on YouTube)