I træets øverste grene
Sad en pige så alene
Et ansigt sig spejlede i tællelampens skær
Borte var alle hun havde haft så kær
Og dødens vind den strejfede hendes kind
I træets øverste grene sad en pige så alene
Men håbet det boede i hendes unge sind
Som lyset det flakkede i den røde aftenvind
Og livet kyssede hendes kind
Alene de andre er døde
Alene alle er døde 
Alene resten er døde
Lys mit lys
3 mile derfra sad i sorg en ungersevend
Hand troede ej mere skulle få en ven
Modløs han stirrede mod aftenhimlen grå
I det fjerne et glimt ud i mørket han så
Han leb over stok han løb over sten, gennem moser og krat og forrev sine ben
Men ensom at være det ville han ej, og ran så af sted på den lange mørke vej
Han løb over mark og han løb gennem skov, alt imens pigen sad i træet og sov
Han løb gennem hegn og løb gennem krat, han stred sig igennem den mørkeste nat
Alene de andre er døde
Alene alle er døde 
Alene resten er døde
Lys mit lys